99999

Evexo A/S 

Bilag C – standardbetingelser for hostingløsning
(Tillæg til generelle forretningsbetingelser) 

 

Anvendelse 

  • Dette bilag til Generelle forretningsbetingelser for Evexo A/S (”Evexo”) finder anvendelse på alle aftaler om hostede løsninger mellem Evexo og kunden, herunder aftaler om backup, lagring, hosting af servere og websites m.v. 

  • Forretningsbetingelserne i dette bilag er gældende sammen med de generelle forretningsbetingelser for Evexo, med mindre de konkret er fraveget i tilbud eller ordrebekræftelse fra Evexo. 

  • Betingelserne i dette bilag har til enhver tid forrang fremfor eventuelle standardvilkår fremsendt af kunden. 

 Aftale 

  • Aftale er først indgået, når Evexo har fremsendt ordrebekræftelse eller Evexo har underskrevet en af kunden underskrevet aftale om udvikling, køb eller implementering af hostingløsninger. 

Underleverandører 

  • Evexo anvender underleverandører til levering af hostingløsninger. 

 Priser 

  • Priser fremgår af Evexo’s prislister eller er anført i ordrebekræftelse eller kontrakt fremsendt til kunden. 

  • Alle priser er ekskl. moms, hvis andet ikke er anført. 

Underleverandørers forretningsbetingelser 

  • Forretningsbetingelserne for en af Evexo valgt underleverandør af hostingløsninger finder anvendelse direkte i forholdet mellem kunden og underleverandøren, når kunden er gjort bekendt med disse forretningsbetingelser. 

  • Hostingløsninger som leveres af underleverandør er omfattet af underleverandørens forretningsbetingelser, som udleveres til kunden ved indgåelse af hostingaftalen. Evexo påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejl og mangler ved den af underleverandørens leverede hostingløsning. 

  • Evexo påtager sig intet selvstændigt ansvar for forsinkelser, nedetid, funktionsfejl eller mangler ved en af en underleverandør leveret hostingløsning. 

Ansvarsbegrænsning 

  • Ud over det i de generelle forretningsbetingelser for Evexo anførte gælder, at ansvaret for korrekt opsætning af hostingløsninger, løbende kontrol af funktionalitet og validitet af ydelsen (herunder af backup) påhviler kunden, med mindre anden aftale, herunder om honorering for dette, er indgået skriftligt med Evexo. 

  • Evexo påtager sig intet ansvar for tab, herunder driftstab, tab ved nedetid eller andet indirekte tab, som skyldes nedetid på en hostingplatform, fejlbehæftet backup, tab af data eller andre fejl og mangler ved en underleverandørs hostingløsning. 

Scroll til toppen